Hvilken behandling skal jeg vælge?
Jeg er opmærksom på sammenhængen mellem krop, psyke og åndedrættets vigtighed.
Du får behandling med målrettet arbejde ud fra kroppens problematikker.
Du kan få den blide, afslappende wellness behandling, hvor der kan arbejdes med kropslig opmærksomhed, den kropslige intelligens, åndedrættet og nervesystemet. Her arbejdes der på at komme ud af hovedet og ned i kroppen, du kan kommer i en meditativ tilstand og der arbejdes dybt med blide berøringer.
Mine behandlinger er som udgangspunkt ikke forbundet med smerte. Der kan være ømhed undervejs, men det foregår altid i et tempo, hvor du kan være med. Jeg er meget opmærksom på dine grænser. Både for smerte og blufærdighed, så du kan føle dig tryg under hele behandlingen. Du kan vælge at være helt afklædt under mine behandlinger, da det giver en skøn følelse af frihed og sammenhæng af hele kroppen, men det er helt op til dig.
Det er også muligt at få en behandling, hvor der er fokus på en bestemt kropsdel, såsom ben, skuldre, brystkassen, ansigt eller andet, hvor der arbejdes dybt i dette område og måske med opmærksomhed på sammenhængen mellem krop og psyke i netop denne kropsdel. Eller der kan arbejdes på åndedrættet med bevidsthedstræning og muskulær afspænding af de muskler, der har indflydelse på det.
Hvis du er i tvivl om, hvilken behandling, der passer til dig er du meget velkommen til at kontakte mig. Eller du kan lave en bestilling af den tidsmæssige længde du ønsker behandling i og så aftaler vi nærmere når du kommer.
Den første gang du kommer hos mig, kan vi evt. lave en behandlingsplan over et forløb, så du kan får den bedst mulige hjælp. Så overvej gerne, om du bare vil symptombehandles eller om vi skal arbejde på en mere langtidsholdbar løsning.
Det er en mulighed at lave en aftale om, at jeg kommer på besøg på din arbejdsplads eller i dit private hjem. Jeg har alt med, der skal bruges til massagen. Det eneste du skal sørge for, er et uforstyrret og opvarmet rum behandlingen kan foregå i.
Det er ikke alle behandlinger jeg tilbyder som hjemmebehandlinger.
Det koster 100 kr oveni prisen for behandlingen at få mig til at køre ud og det er som udgangspunkt kun muligt, hvis der er tale om minimum 2 timers behandling. Hvis det har din interesse så skriv eller ring til mig så vi kan aftale nærmere.